Køkkentips i april

KØKKENSKRIVEREN ......... om mad og mere godt

Redaktør Liselotte Thøgersen

e-mail: liselottethogersen@yahoo.com

Det er sjovt at lege, og jeg kan godt lide at lege i mit køkken! En rigtig sjov leg, som dansk TV viste for år tilbage var ”Vis mig dit køleskab”. En kendt person lukkede en professionel kok ind i sit køkken og overlod ham til det forhåndenværende indhold i køleskab, spisekammer og krydderihylde! Og det kom der utrolige retter ud af! Den leg leger jeg altid op til en ferie. Indkøbene skæres ned til et absolut minimum, for nu

gælder det om at få brugt hele molevitten op. Der er faktisk kommet nogle sjove opfindelser ud af det, bl.a. nogle gode grøntsagssupper, som vi har et næsten narkotisk forhold til her i huset. En dag stod jeg med en lille porre, en halv rød og en halv gul pebberfrugt, 2 gulerødder, 1 løg, 2 fed hvidløg og et æble! Jeg kom i tanker om den klassiske indiske suppe Mulligatawny, hvori netop indgår et æble (og en hel masse andet, som jeg IKKE havde) – og karry! Så med karryen og æblet in mente blev disse ingredienser med lidt ekstra tilsætning til STÆRK GRØNTSAGSSUPPE: Skær grøntsager, inklusive hvidløgsfedene og æble i små stykker. I en gryde svitses 1 tskf karry, ½ tskf curcuma de Madras, ½ tskf pili-pili, ½ tskf kommen i lidt olie – det udløser aromaen optimalt. Tilsæt alle grøntsager og lad det svitse med 3-4 minutter. Tilsæt vand så det lige dækker og en halv bouillonterning. Lad herligheden koge ved svag varme i ca. 25 minutter. Blend suppen, tilsæt lidt mere vand, hvis den er for tyk og smag til med citronsaft (hvis der er een tilbage!), salt og evt. pebber. Har du ikke de nævnte krydderier eller for den sags skyld de nævnte grøntsager, så prøv dig frem med det du har tilbage i din grøntsagsskuffe og frugtskål. Måske er det en pose gulerødder og et par appelsiner! Det kan du også få en fantastisk suppe ud af. Metoden er altid den samme. Svits gulerødderne i lidt fedtstof, tilsæt bouillon og appelsinsaft, et lille fintsnittet løg og et lille drys tørret timian, salt og pebber. Blend herrrrrligheden og voila! Og som vi alle ved, så er DET vi SELV finder på ALTID det BEDSTE!

Fra mit køkken i april .........

Mens vi venter på foråret og alle de nye gode sager, som det bringer med sig på madfronten, så kan vi da heldigvis stadig hente glæde i vinterens frugter. Denne opskrift er ikke fra mit køkken, men fra Inge Kruppas! Vi sidder sammen i biblioteksudvalget (et dejligt job, forresten!!) og nedenstående lækre søde sag medbragte Inge til et af vore møder, så her får I den:

Inges mandelkage med æblemos

3 æg, 100 g smeltet smør, 3 dl malede mandler, 2 tskf bagepulver, 1 dl rasp og 2 dl æblemos

Rør æg og sukker skummende, tilsæt det afkølede smør, derefter malede mandler, rasp og bagepluver.

Hæld halvdelen af dejen i en smurt og raspstrøet springform og bag i 15 min ved175 grader.

Læg æblemosen på kagen og hæld resten af dejen ovenpå, og bag i 20-25 min. Stadig ved 175 grader.

Server kold eller lun med flødeskum, creme fraiche eller hvad man nu vil.

Kan det passe, at I andre slet ikke har nogen MAD-ideer???

Køkkenskriveren (se ovenfor) vil meget, meget gerne have gode tips til køkkenet, opskrifter og alt andet som har med mad at gøre. Det ville være skønt med inspiration fra alle jer. Send mig en opskrift, måske en du selv har opfundet, et tip til opbevaring, gode indkøb, en spændende mad-hjemmeside på nettet, noget som børn kan lide – ja, kom bare an!! Skriv kort, og jeg skal forsøge at passe det ind på siden. På forhånd tal! Se min e-mail ovenfor!

Et par små tips på falderebet

• Husk hjemmesiden www.altomkost.dk – hvor der altid er nye gode tips til børnenes madpakker
• Prøv og kig på den franske www.marmiton.org – her er 32.669 opskrifter – spændende og kulørt

Jeg er sikker på at malede hasselnødder kan være et godt alternativ til mandler i Inges kage

Køkkentips i marts

Redaktør: Liselotte Thøgersen

e-mail: liselottethogersen@yahoo.com

Hvorfor er jeg egentlig blevet så interesseret I mad? Der er naturligvis intet skønnere end at sætte sig ved et veldækket bord og indtage herlighederne i hyggeligt selskab. Men hvorfra kom incitamentet og inspirationen? Jeg kom i tanker om nogle mulige forklaringer. Som syttenårig var jeg au-pair i en jødisk ortodoks familie i Génève, hvor maden naturligvis blev tilberedt efter de strengeste regler for kosher-køkkenet. Det første bud er: Ingen sammenblanding af kød- og mælkeprodukter! Ingen blod, ingen skaldyr og selvfølgelig ingen svinekød. Efter ganske kort tid overlod husets frue ansvaret for maden til mig. Et stort ansvar, men jeg var stolt over den tillid jeg blev vist, og jeg snød aldrig! Senere arbejdede jeg på hospitalet i samme by og spiste mit varme middagsmåltid hos en venindes forældre. Det var franskinspireret mad med et enkelt glas rødvin, og herren i huset var altid ansvarlig for vinaigretten til salaten. Han lærte mig den kunst. Jeg boede på et lejet værelse hos en sød gammel dame. Også jøde og oprindelig fra Alsace. En dag bød hun mig på løgtærte!! Noget så sært havde jeg aldrig hørt om, men min gode opdragelse bød mig at sige ja tak. Og det er jo en dejlig ret! Jeg kom hjem fra Schweiz efter halvandet år - 5 kg tungere! Jeg er sikker på, at grunden blev lagt her. Så begyndte jeg at læse kogebøger, og på biblioteket i Danmark faldt jeg over navnet Elizabeth David. Hun er klart min største inspiration. Hun blev født i 1913 ind i en aristokratisk engelsk familie. Som ganske ung tilbragte hun et par år i Frankrig, og her blev kimen lagt. Rebelsk som hun var, drog hun lige før 2. verdenskrig , meget mod sin families vilje, på sejltur fra England ad Europas floder til Middelhavet med sin kæreste. Krigen bryder ud, båden konfiskeres i Italien og de følgende krigsår bringer hende fra Italien til Grækenland og videre til Ægypten. Alle steder bliver hun fascineret af maden, råvarerne og tilberedningen. Tilbage i England udgiver hun sin første bog Mediterranean Food i 1950. På et tidspunkt hvor det var aldeles umuligt at opdrive olivenolie, basilikum eller parmesan! Den blev en kæmpesucces. Efter de hårde krigsår drømte alle om anderledes og eksotisk mad. I 1951 kom French Country Cooking og I 1954 Italian Cooking. ElizabethDavid kombinerer de enkle og originale opskrifter med små anekdoter og historier. Jeg har hendes bøger på hylden, og de bliver ofte brugt, ja, de er ikke til at undvære. De udgives stadig som paperbacks hos Penguin på engelsk, men de er også blevet oversat til dansk. Og for nu at vende tilbage til løgtærten, så tilbereder jeg den altid efter Elizabeth David’s opskrift i French Country Cooking, så den kommer her: Læg mørdej i tærteformen. Skær ¾-1 kg løg i skiver, kog dem forsigtigt i smør i en gryde under låg. Det tager ca. en halv time. Rør løgene med 2 sammenpiskede æg og 60 g gruyèreost, og smag forsigtigt til med salt og peber. Fyld blandingen i tærteformen og bag i 20-30 minutter ved 180 grader. Den skal være let gylden på toppen!

Fra mit køkken i marts.......

Nu vi er ved Middelhavets kulinariske glæder, så er det jo en sand fornøjelse at bo i Belgien, hvor vi så let kan få fat i de originale produkter fra Italien, Grækenland, Spanien, Mellemøsten osv. Bøffelmozarella, græsk yogurt, jamon serrano, tahini for at nævne nogle klassiske produkter. Jeg tilbereder tit og ofte mad inspireret af sydligere himmelstrøg, og her kommer en lille lækker græsk sag, som jeg fik på en taverna på Lycabettos Bjerget i Athen:

Auberginer med tomatsauce og yogurt

Skær auberginerne i 1 cm tykke skiver, udvand dem med salt i 30 min, skyl dem grundigt og aftør dem. Vend dem i mel tilsat salt og peber og steg dem i olivenolie på panden til de er smukt gyldne. Iflg. min græske veninde gør melet, at der opsuges mindre olie. Læg dem på et fad. Lav en meget tyk og koncentreret tomatsauce. Brug evt. min opskrift fra december-bladet. Lad den græske yogurt dryppe af i et par timer og rør den herefter med knust hvidløg, lidt eller meget efter smag. Arranger aubergineskiverne fikst på en tallerken, kom en stor skefuld tomatsauce ovenpå og top op med en skefuld yogurt – sæt et persilleblad på toppen. En lækker forret eller lille frokostret, selvfølgelig med et godt brød til – se sidste Køkkenskriver-side!

Kan spises varm, lunken eller kold.

Et par små tips på falderebet....

· Savner du nye ideer, så prøv denne website: www.opskrifter.dk. Jeg fandt 79 tartelet-idéer!!

· Husk fødevarestyrelsens hjemmeside www.altommad.dk - gode idéer til madpakken!!

· Apropos løgtærte, så spar på kræfterne, køb den færdige og udrullede mørdej, den fås ikke bedre!!

Har du en god opskrift og et godt råd, så send en e-mail til mig – se adressen ovenfor!

Køkkentips i februar

KØKKENSKRIVEREN........... om mad og mere godt

Redaktør Liselotte Thøgersen

e-mail: liselottethogersen@yahoo.com

Jeg fik jo ret! Der blev naturligvis skrevet om slankekure i januar overalt inklusive i vort helt eget blad! Tak for det! For det gav mig faktisk også lige ideen til månedens klumme. Omtalen af Isabel Allendes spiselige, sanselige og smukke kogebog, Afrodite (den skal jeg have fat i!) fik mig til at tænke på, hvor sanseligt det egentlig er at tilberede, dufte og indtage mad. Tilberedningen hvor man mærker, føler, skærer, snitter og krydrer. Åh ! Duften fra ovn og komfur når stegen brunes, brødet bages, hvidløget presses og løgene svitses. Endnu engang åh! Og indtagelsen hvor smagsløgene tirres og tungen smækker. Ahhhhh! Og så er der selvfølgelig lige karryen, som hænger i køkkenet længe efter retten er spist og opvasken klaret! Ser man TV-udsendelser om mad, så er der heller ingen grænser for alle de lyde af madglæde og vellyst som kokke og studieværter udbryder undervejs. Prøv og kig på BBC food, hvor også billederne taler deres vellyststige sprog. Cremer der flyder, is der smelter, kød der glimter, grøntsager der strutter, frugter der frister! Jo, mad er sandelig en sanselig affære! I virkeligheden er der vel kun een eneste anden situation, hvor lignende mængder af vellystige udbrud bliver benyttet – gæt selv! Så jeg vil afslutningsvis tilslutte mig Isabel Allendes påstand om at litteratur og sex hører sammen, og det samme gør mad og sex! Og når vi nu er nået til dette resultat, så kunne man jo diske op med en portion ”Brændende kærlighed”: En rigtig lækker, blød og smækker kartoffelmos, tillavet af gode bagekartofler kogt uden salt eller bagt i ovn/mikroovn, rørt op med mælk, smør, salt og pebber og derefter overøst med en god blanding af stegt bacon i små stykker blandet op med sprødstegte løg. Hertil godt med rødbeder. Det må vist kaldes en rigtig vinter-varmer-ret af bedste danske slags. Og børnene vil elske det!

Fra mit køkken i februar ........

... og spis et herligt groft brød til. Således afsluttes mange opskrifter på supper, salater med mere. Så her kommer et ordentligt brød, som kan varieres med forskellige melsorter og kerner. Det hedder ”Liselottes brød med variationer”, og opskriften lyder således:

25 g gær (gerne tørgær)

2,5 dl lunkent vand

1,5 dl yougurt, fromage frais eller andet surmælksprodukt – gerne fedtfattigt

2 spsk olivenolie

1- 1,5 tskf salt

1 dl durummel

1 dl havregryn, solsikkekerner, hør- eller sesamfrø

Ca. 500 g hvedemel – eller en blanding af hvedemel og grahamsmel og måske en mule rugmel

Til pensling: lidt kold kaffe

Opløs gæren i lunkent vand (tørgær blandes i melet), tilsæt surmælksprodukt, olie, salt, durummel og kerner/frø efter lyst. Brug håndkraft, håndmikser eller røremaskine (jeg bruger det sidste). Tilsæt resten af melet lidt efter lidt, og tag dejen ud på et meldrysset bord, når den er til at have med at gøre. Tilsæt yderligere mel lidt efter lidt og ælt dejen grundigt. Æltningen er vigtig, så arbejd gerne 10 minutter med dejen (tænk på en du er vranten på, eller noget du er gal over!) indtil den er smidig og akkuret ikke klæber til hænderne. Det er en herlig opgave. Læg dejen i en oliesmurt skål, og sæt den tildækket til hævning ved stuetemperatur i ca. 45-60 minutter. Slå dejen ned og sæt brødet på en bageplade med bagepapir – rundt eller aflangt efter lyst. Lad brødet efterhæve medens ovnen varmer op til 200 grader. Pensl med kold kaffe eller et sammenpisket æg, og bag brødet på nederste rille i 40 minutter. Lad brødet afkøle på bageristen. Umh!!

• husk at durummel aldrig kan bruges alene, det skal altid blandes med andre melsorter, men du kan godt forøge mængden i opskriften til f.eks. 2 dl og så nedsætte andelen af det øvrige mel

• et færdigbagt brød skal lyde hult når du banker på det
• tilsætning af surmælksprodukt forøger brødets holdbarhed og giver en dejlig fugtig krumme
• dejen kan sødes med en spiseskefuld honning

Har du et godt tip, en god opskrift eller et godt råd så send mig en mail! Se adressen ovenfor!

Køkkentips i december

KØKKENSKRIVEREN..........om mad og mere godt

Redaktør Liselotte Thøgersen

Da jeg for år tilbage spurgte min mand, hvad han gerne ville have at spise juleaften, kom svaret prompte: ”Frikadeller!!” Og sådan har det været siden, ikke kun frikadeller, men altid frikadeller ved siden af anden, kalkunen eller flæskestegen. Det er blevet fast tradition. For at gøre dellerne lidt mere juleagtige, kan jeg finde på, at stege dem i smør tilsat lidt ande- eller gåsefedt, og måske skifte noget af vandet/mælken (forresten bruger jeg altid mineralvand) ud med fløde. Ekstra godt skal det jo være juleaften.

Andesteg blev det kun til et par juleaftner, for jeg var stort set den eneste, der havde lyst til at sætte tænderne i æblerne og svedskerne! Så gik vi over til andebryster, og de er alt andet lige lettere at have med at gøre, og det er jo sandelig også det, det handler om. At have god tid til sammen med familien, at gøre den store aften hyggelig, fredelig og festlig.

Og ja, hvis sandheden skal frem, så er vi faktisk gået over til farseret kalkun leveret af min lokale slagter i Rixensart, men frikadellerne de er der stadig, naturligvis!

”Alt om kost” og ”madklassen” – Fødevaredirektoratets hjemmesider

Disse to glimrende hjemmesider vil jeg gerne slå et slag for. Med tilladelse fra redaktionen vil jeg her og i kommende numre af bladet citere gode råd. Her er de to web-adresser: www.altomkost.dk og www.madklassen.dk

På siden altomkost.dk er der foruden forskningsresultater om ernæring og motion masser af information om mad og opskrifter, og man kan bede om at få tilsendt deres nyhedsbrev automatisk. Det er hurtigt læst og altid lærerigt.

Madklassen (ikke madkassen!) henvender sig til både børn og voksne med gode idéer til madpakker, quiz, tegnefilm etc. Desuden er der også gode råd til undervisning i sund levevis.

Under overskriften ”Gi’ madpakken en hånd” har Fødevaredirektoratet udarbejdet følgende 5 gode råd, et for hver finger (nyhedsbrev 26.10.05):

• grønt eller gnavegrønt, salat eller pålæg
• brød – helst rugbrød eller groft brød
• pålæg – kød, ost eller æg
• fisk – mindst en slags fiskepålæg
• frugt – det friske og søde

Så blev vi så kloge!

Og til sidst en opskrift på en herlig TOMATSAUCE, som er lynhurtig og let at lave:

Kom følgende direkte i gryden: 1 dåse flåede og hakkede tomater, 1 tsk salt, 1 tsk sukker, 8 drej på pebberkværnen, 1 tsk tørret oregano el. basilikum, 1-2 knuste fed hvidløg, 1 spsk olivenolie, 1 spsk tomatpuré og et godt skvæt tomatketchup. Har du tørrede tomater eller friske så kom også dem i, skåret i små stykker. Altså så mange slags tomater som muligt! Lad hele herligheden koge i 20-30 minutter afhængig af, hvor tyk eller tynd saucen skal være. Den kan naturligvis tilsættes hakket stegt oksekød, og har du en rest koldt kød, så giv det en tur i blenderen og kom det i saucen, varm det hele igennem og servér! Brug sovsen til pasta, ris eller som tilbehør til kød eller fisk.

Køkkenskriveren skulle gerne blive en fast side i bladet, så har du et godt tip, en god og let opskrift eller andet, så send det til mig på min mail: liselottethogersen@yahoo.com!

Køkkentips i januar

KØKKENSKRIVEREN.......... om mad og mere godt

Redaktør Liselotte Thøgersen – e-mail: liselottethogersen@yahoo.com

Jeg er villig til at indgå et hvilket som helst væddemål om, at alle dameblade vil omhandle slankekure i januar måned 2006! Hvor opløftende ovenpå alle julens glæder! Januar måned kan jo godt være lidt af en nedtur efter al jule- og nytårshalløjet. Men hvorfor skal det være så surt? Det skal det heller ikke. På fødevaredirektoratets hjemmeside www.altomkost.dk (7.11.2005) berettes om en stor amerikansk undersøgelse, som viser at en traditionel slankekur kun virker så længe, den bliver fulgt. Når kuren er slut vender man tilbage til de gamle spisevaner. Så drop den idé! Og helt ærligt, den er jo røget ind på lystavlen, at vi skal indtage færre kalorier, spise mindre fedt og sukker og mere frugt og grønt og fisk og magert kød, spise varieret, motionere en halv time om dagen osv osv. Man kan blive helt forpustet, men i virkeligheden skal vi bare sørge for at spise sundt og rigtigt HVER DAG. Så lad os følge alle disse gode råd, men uden at den daglige kost går hen og bliver en hel videnskab eller ligefrem religion. Køb årstidens varer, giv ikke køb på kvaliteten, lav enkel, velsmagende og hurtig tilberedt mad, tag familien med i køkkenet og sæt jer så til bords, nyd det og glem alt om slankekure. Og så har jeg fundet ud af, at små fikse skåle med f.eks agurkeskiver, pebberfrugt i strimler, cherrytomater, æbler i kvarte, appelsin- og mandarinbåde går som varmt brød (!) på morgenbordet. Således bliver det sunde rent slik, især når man ikke skal gøre pillearbejdet selv!

Fra mit køkken i januar ........

Kartofler, gulerødder og andre rodfrugter hører årstiden til, så her følger et par enkle, nemme og sunde opskrifter på lækkert tilbehør:

Ovnbagte rodfrugter serverede jeg til en vildsvineragout og det er jo en kraftig og herlig sag. De akkompagnerer andre kødretter ganske glimrende. Beregn 200-250 g pr person. Jeg brugte kartofler, pastinakker og majroer, men tilføj gerne både gulerødder og/eller knoldselleri. Skær ”rødderne” ud i lillefingertykke- og lange stave, læg dem i en skål, hæld lidt olivenolie, salt og pebber ved og smør stavene med olien – gøres lettest med hænderne. Lægges på bagepapir på en braddepande i eet lag og sættes i ovnen ved 200 grader i ca 20-30 minutter. Drys med masser af hakket persille.

Mos af kartofler og majroer (halvt af hver) er en anden herlig sag. Skær kartofler og majroer i store terninger. Kog dem i usaltet vand (kun så det lige dækker) og tilføj 1-2 fed hvidløg!! (Jeg kunne ikke drømme om at lave kartoffelmos uden hvidløg). Lad det koge 15-20 min. Hæld vandet fra, når det er mørt og mos hele herligheden med et godt skvæt olivenolie, smag til med salt og pebber, og tilføj gerne groft hakket persille eller brøndkarse. Majroerne kan naturligvis skiftes ud med selleri og pastinak, eller hvad man nu har lyst til. Kun fantasien sætter grænser. Lækkert til gode pølser.

Og så tar’ vi lige rodfrugtsuppen med. Til 4 personer beregnes ca. 500 g rodfrugter ialt, et lille løg og et fed hvidløg gør ingen skade. Alt skrælles og skæres i mindre stykker. Opvarm en spskf olivenolie forsigtigt og lad grøntsagerne svitse 5-7 minutter uden at blive brune. Tilsæt en liter vand (måske lidt mindre, og tilsæt så mere efter blendningen, hvis suppen er for tyk) tilsat en terning hønse- eller grøntsagsbouillon. Lad koge i 25 minutter, køl lidt ned og blend hele molevitten. Tilbage i gryden smages godt til med salt og pebber og en spskf Dijon-sennep. Skal der være fest så tilsæt lidt mager fløde, ellers giv den et godt drys persille og spis et herligt hjemmebagt groft brød til.

Og til slut et godt tip til opbevaring af grønsager

De fleste grønsagsbokse i vore dages køleskabe er bestemt ikke store nok til f.eks. kartofler, gulerødder, selleri etc. Så da jeg for et par år siden havde hele familien samlet tog jeg terrassen til hjælp. Man tager en stor terracotta-urtepotte, forer den med en avis i bunden, en plastikpose hvori grøntsagerne lægges (den skal stå åben) og lægger en tætsluttende underskål over! Trues der med frostgrader, så læg et gammelt håndklæde over grønsagerne og læg låget på. Det er et perfekt opbevaringssted, og så ser det faktisk også lidt fikst ud!

Har du et godt tip, en god og let opskrift eller andet, du kunne tænke dig at bidrage med, så send mig en mail. Se adressen ovenfor.