Køkkentips i februar

KØKKENSKRIVEREN........... om mad og mere godt

Redaktør Liselotte Thøgersen

e-mail: liselottethogersen@yahoo.com

Jeg fik jo ret! Der blev naturligvis skrevet om slankekure i januar overalt inklusive i vort helt eget blad! Tak for det! For det gav mig faktisk også lige ideen til månedens klumme. Omtalen af Isabel Allendes spiselige, sanselige og smukke kogebog, Afrodite (den skal jeg have fat i!) fik mig til at tænke på, hvor sanseligt det egentlig er at tilberede, dufte og indtage mad. Tilberedningen hvor man mærker, føler, skærer, snitter og krydrer. Åh ! Duften fra ovn og komfur når stegen brunes, brødet bages, hvidløget presses og løgene svitses. Endnu engang åh! Og indtagelsen hvor smagsløgene tirres og tungen smækker. Ahhhhh! Og så er der selvfølgelig lige karryen, som hænger i køkkenet længe efter retten er spist og opvasken klaret! Ser man TV-udsendelser om mad, så er der heller ingen grænser for alle de lyde af madglæde og vellyst som kokke og studieværter udbryder undervejs. Prøv og kig på BBC food, hvor også billederne taler deres vellyststige sprog. Cremer der flyder, is der smelter, kød der glimter, grøntsager der strutter, frugter der frister! Jo, mad er sandelig en sanselig affære! I virkeligheden er der vel kun een eneste anden situation, hvor lignende mængder af vellystige udbrud bliver benyttet – gæt selv! Så jeg vil afslutningsvis tilslutte mig Isabel Allendes påstand om at litteratur og sex hører sammen, og det samme gør mad og sex! Og når vi nu er nået til dette resultat, så kunne man jo diske op med en portion ”Brændende kærlighed”: En rigtig lækker, blød og smækker kartoffelmos, tillavet af gode bagekartofler kogt uden salt eller bagt i ovn/mikroovn, rørt op med mælk, smør, salt og pebber og derefter overøst med en god blanding af stegt bacon i små stykker blandet op med sprødstegte løg. Hertil godt med rødbeder. Det må vist kaldes en rigtig vinter-varmer-ret af bedste danske slags. Og børnene vil elske det!

Fra mit køkken i februar ........

... og spis et herligt groft brød til. Således afsluttes mange opskrifter på supper, salater med mere. Så her kommer et ordentligt brød, som kan varieres med forskellige melsorter og kerner. Det hedder ”Liselottes brød med variationer”, og opskriften lyder således:

25 g gær (gerne tørgær)

2,5 dl lunkent vand

1,5 dl yougurt, fromage frais eller andet surmælksprodukt – gerne fedtfattigt

2 spsk olivenolie

1- 1,5 tskf salt

1 dl durummel

1 dl havregryn, solsikkekerner, hør- eller sesamfrø

Ca. 500 g hvedemel – eller en blanding af hvedemel og grahamsmel og måske en mule rugmel

Til pensling: lidt kold kaffe

Opløs gæren i lunkent vand (tørgær blandes i melet), tilsæt surmælksprodukt, olie, salt, durummel og kerner/frø efter lyst. Brug håndkraft, håndmikser eller røremaskine (jeg bruger det sidste). Tilsæt resten af melet lidt efter lidt, og tag dejen ud på et meldrysset bord, når den er til at have med at gøre. Tilsæt yderligere mel lidt efter lidt og ælt dejen grundigt. Æltningen er vigtig, så arbejd gerne 10 minutter med dejen (tænk på en du er vranten på, eller noget du er gal over!) indtil den er smidig og akkuret ikke klæber til hænderne. Det er en herlig opgave. Læg dejen i en oliesmurt skål, og sæt den tildækket til hævning ved stuetemperatur i ca. 45-60 minutter. Slå dejen ned og sæt brødet på en bageplade med bagepapir – rundt eller aflangt efter lyst. Lad brødet efterhæve medens ovnen varmer op til 200 grader. Pensl med kold kaffe eller et sammenpisket æg, og bag brødet på nederste rille i 40 minutter. Lad brødet afkøle på bageristen. Umh!!

• husk at durummel aldrig kan bruges alene, det skal altid blandes med andre melsorter, men du kan godt forøge mængden i opskriften til f.eks. 2 dl og så nedsætte andelen af det øvrige mel

• et færdigbagt brød skal lyde hult når du banker på det
• tilsætning af surmælksprodukt forøger brødets holdbarhed og giver en dejlig fugtig krumme
• dejen kan sødes med en spiseskefuld honning

Har du et godt tip, en god opskrift eller et godt råd så send mig en mail! Se adressen ovenfor!