Køkkenskriveren for april 2010
KØKKENSKRIVEREN – OM MAD MED MERE
Redaktør: Liselotte Thøgersen
E-mail: liselottethogersen@gmail.com
Blog med tidligere opskrifter:
http://kokkenskriveren.blogspot.com
Det er definitivt på vej, det er lige om hjørnet, fuglene kvidrer (stæren ankom her til morgen!), en anelse lunhed i luften, vintergækkerne har fået selskab af gule og lilla krokus, knopperne begynder at svulme – jo det er ved at være der – FORÅRET! Og dermed også tid til nye oplevelser og opdagelser på alle måder. F.eks. en hyggelig udflugt ud i det belgiske landskab, som gemmer på så mange små og store overraskelser. Lad mig give et eksempel, som også strejfer det gastronomiske, og det passer jo som fod i hose i denne sammenhæng.
Det var ikke forår, men januar, min gemals fødselsdag, og vi ville opleve noget andet end det sædvanlige. Ved et lykketræf (Google nærmere bestemt) fandt vi frem til den lille landsby WATOU i Vestflanderen, 10 km fra Poperinge, 20 km fra Nordsøen og 5 km fra den (usynlige) grænse med Frankrig. Hurra for EU!
Det var virkelig en dejlig overraskelse. En charmerende ganske lille landsby med velholdte huse, stærkt præget af den årlige 3-måneders poesi- og kunstfestival hver sommer. Poesien er at læse hele året på mure og bygninger, og det lille hotel på byens Grote Markt har såmænd reference til et digt af den berømte nu afdøde belgiske forfatter Hugo Claus:
”Tussen Dag en Morgen” – mellem dag og morgen. Lyrisk ikke sandt. Ved siden af hotellet ligger en skøn restaurant/brasserie ’T Hommelhof, hvor man har specialiseret sig i retter med øl. Meget passende for der brygges også Watou-øl, og i omegnen dyrkes der selvfølgelig humle på flotte espalierer. Læs mere på www.watou.be.
Lidt om humle – fransk houblon – flamsk hop: Latinsk navn Humulus – flerårig klatreplante. Der dyrkes kun hunplanter, for det er de små hunblomster, som indeholder bitterstoffet lupulin, som giver den særlige smag til øllet. Humle dyrkes især i Bayern, Tjekkiet og ikke mindst i Belgien, hvor det er blevet benyttet til brygning siden Middelalderen. I folkemedicin blev humle anvendt til dæmpning af uro, mod blærelidelser og som seksuelt beroligende middel i puberteten!
Men vidste du, at man også kan spise humle? Nej vel, men det er faktisk en unik belgisk specialitet at sætte de små, friske humleskud til livs. De kan findes på markeder og i supermarkederne netop her om foråret i april/maj. Kendere siger, at disse små skud, jets de houblon, er ligeså delikate som friske asparges. Det må jo prøves og her kommer en opskrift:
Jets de houblon à la bière (4-6 personer)
1 kg humleskud
1 lille flaske øl (f.eks. trappiste blonde eller Duvel)
2,5 dl piskefløde
1 lille bundt persille
2- 3 skiver hvidt brød
150 g smør
Salt og pebber
Skyld humleskuddene, og blancher dem kort i kogende vand. Hæld vandet fra. Tilsæt øl og fløde og lad det simre i 15 minutter. Tag skuddene op, hold dem varme og kog væden ind til den tykner let. Krydr med salt og pebber. Hæld saucen over skuddene og drys med persille. Rist brødskiverne i smørret, skær dem i små trekanter. Anret stuvningen på et fad eller på portionstallerkener og suppler med brødcroutonerne. Server eventuelt et pocheret æg til – således gør du:
Pocheret æg
1 meget frisk æg pr. person
1 l vand
1 spsk eddike
½ spsk salt
Bring vand tilsat salt og eddike i kog – derefter skal vandet kun simre. Slå ægget ud i en kop. Hviden skal være en samlet klump omkring blommen – MEGET friske æg er en forudsætning for succesen. Lad ægget glide ned i vandet – kog kun 2 æg ad gangen. Koges i ca. 3 ½ minut. Tag ægget op med en hulske og læg det i koldt vand, så kogningen stopper. Puds eventuelle trevler af og server.
Noget om sigtemel!
I sidste nummer af bladet fik I opskriften på Græsk Brød, hvortil man skal bruge sigtemel. Fra Susan Soll i Etterbeek har jeg fået dette gode tip, jeg citerer:
”Iflg.Camilla Plums bog ”Et ordentligt brød” er sigtemel såmænd en blanding af sigtet rug og hvede, som regel i forholdet 1:2. Så hvis man ligger inde med rugmel og (fuldkorns-) , hvedemel, behøver man ikke kører helt til Scanshop i Waterloo”.
TUSIND TAK!
Til Susan og til flere andre, som allerede har reageret på mit opråb i sidste blad! Det får I alle glæde af i de kommende måneder. Men jeg modtager som altid meget gerne flere mails med jeres yndlingsopskrifter og gode råd! Velbekomme.
Redaktør: Liselotte Thøgersen
E-mail: liselottethogersen@gmail.com
Blog med tidligere opskrifter:
http://kokkenskriveren.blogspot.com
Det er definitivt på vej, det er lige om hjørnet, fuglene kvidrer (stæren ankom her til morgen!), en anelse lunhed i luften, vintergækkerne har fået selskab af gule og lilla krokus, knopperne begynder at svulme – jo det er ved at være der – FORÅRET! Og dermed også tid til nye oplevelser og opdagelser på alle måder. F.eks. en hyggelig udflugt ud i det belgiske landskab, som gemmer på så mange små og store overraskelser. Lad mig give et eksempel, som også strejfer det gastronomiske, og det passer jo som fod i hose i denne sammenhæng.
Det var ikke forår, men januar, min gemals fødselsdag, og vi ville opleve noget andet end det sædvanlige. Ved et lykketræf (Google nærmere bestemt) fandt vi frem til den lille landsby WATOU i Vestflanderen, 10 km fra Poperinge, 20 km fra Nordsøen og 5 km fra den (usynlige) grænse med Frankrig. Hurra for EU!
Det var virkelig en dejlig overraskelse. En charmerende ganske lille landsby med velholdte huse, stærkt præget af den årlige 3-måneders poesi- og kunstfestival hver sommer. Poesien er at læse hele året på mure og bygninger, og det lille hotel på byens Grote Markt har såmænd reference til et digt af den berømte nu afdøde belgiske forfatter Hugo Claus:
”Tussen Dag en Morgen” – mellem dag og morgen. Lyrisk ikke sandt. Ved siden af hotellet ligger en skøn restaurant/brasserie ’T Hommelhof, hvor man har specialiseret sig i retter med øl. Meget passende for der brygges også Watou-øl, og i omegnen dyrkes der selvfølgelig humle på flotte espalierer. Læs mere på www.watou.be.
Lidt om humle – fransk houblon – flamsk hop: Latinsk navn Humulus – flerårig klatreplante. Der dyrkes kun hunplanter, for det er de små hunblomster, som indeholder bitterstoffet lupulin, som giver den særlige smag til øllet. Humle dyrkes især i Bayern, Tjekkiet og ikke mindst i Belgien, hvor det er blevet benyttet til brygning siden Middelalderen. I folkemedicin blev humle anvendt til dæmpning af uro, mod blærelidelser og som seksuelt beroligende middel i puberteten!
Men vidste du, at man også kan spise humle? Nej vel, men det er faktisk en unik belgisk specialitet at sætte de små, friske humleskud til livs. De kan findes på markeder og i supermarkederne netop her om foråret i april/maj. Kendere siger, at disse små skud, jets de houblon, er ligeså delikate som friske asparges. Det må jo prøves og her kommer en opskrift:
Jets de houblon à la bière (4-6 personer)
1 kg humleskud
1 lille flaske øl (f.eks. trappiste blonde eller Duvel)
2,5 dl piskefløde
1 lille bundt persille
2- 3 skiver hvidt brød
150 g smør
Salt og pebber
Skyld humleskuddene, og blancher dem kort i kogende vand. Hæld vandet fra. Tilsæt øl og fløde og lad det simre i 15 minutter. Tag skuddene op, hold dem varme og kog væden ind til den tykner let. Krydr med salt og pebber. Hæld saucen over skuddene og drys med persille. Rist brødskiverne i smørret, skær dem i små trekanter. Anret stuvningen på et fad eller på portionstallerkener og suppler med brødcroutonerne. Server eventuelt et pocheret æg til – således gør du:
Pocheret æg
1 meget frisk æg pr. person
1 l vand
1 spsk eddike
½ spsk salt
Bring vand tilsat salt og eddike i kog – derefter skal vandet kun simre. Slå ægget ud i en kop. Hviden skal være en samlet klump omkring blommen – MEGET friske æg er en forudsætning for succesen. Lad ægget glide ned i vandet – kog kun 2 æg ad gangen. Koges i ca. 3 ½ minut. Tag ægget op med en hulske og læg det i koldt vand, så kogningen stopper. Puds eventuelle trevler af og server.
Noget om sigtemel!
I sidste nummer af bladet fik I opskriften på Græsk Brød, hvortil man skal bruge sigtemel. Fra Susan Soll i Etterbeek har jeg fået dette gode tip, jeg citerer:
”Iflg.Camilla Plums bog ”Et ordentligt brød” er sigtemel såmænd en blanding af sigtet rug og hvede, som regel i forholdet 1:2. Så hvis man ligger inde med rugmel og (fuldkorns-) , hvedemel, behøver man ikke kører helt til Scanshop i Waterloo”.
TUSIND TAK!
Til Susan og til flere andre, som allerede har reageret på mit opråb i sidste blad! Det får I alle glæde af i de kommende måneder. Men jeg modtager som altid meget gerne flere mails med jeres yndlingsopskrifter og gode råd! Velbekomme.
posted by Niels Jorgen Thøgersen at
5:40 AM
|
0 comments
