Køkkenskriveren Februar 2008

KØKKENSKRIVEREN .......... om mad med mere

Redaktør: Liselotte Thøgersen

E-mail: liselottethogersen@yahoo.com

Blog med tidligere opskrifter:

http://kokkenskriveren.blogspot.com

”Han er en heldig kartøffel!” sagde man spøgefuldt i 1863 om den danske prins Vilhelm, da han blev udset til at blive konge af Grækenland under navnet Georgios d.1!

Og netop i dette år 2008 står den gode, farinøse knold øverst på dagsordenen. Selveste FN har udnævnt året til Internationalt Kartoffelår, og dette glimrende initiativ må Køkkenskriveren naturligvis støtte.

Kartoflen (solanum tuberosum) kom til os fra Sydamerika, hvor inkaerne dyrkede den, og hvorfra den spanske conquistador Francisco Pizarro bragte den til Europa i 1534. Her blev den først og fremmest anvendt som svinefoder og fattigmandskost. Der skulle gå adskillige århundreder inden kartoflen kom til ære og værdighed blandt menneskenes børn, og det takket være den franske næringsmiddelkemiker Antoine Augustin Parmentier (1737-1813).

Kartofler er nemlig rige på c-vitamin og kalium, og FN’s landbrugsorganisation FAO vurderer, at kartofler kan være en vigtig del af løsningen på sult og underernæring i verdens fattigste lande. Der dyrkes årligt 315 millioner ton, hvoraf halvdelen dyrkes i udviklingslandene.

Da kartoffelhøsten slog fejl i Irland i 1845-46 udløste det en humanitær katastrofe af uhyggelige dimensioner. Over 1 million irere døde af sult, og flere millioner udvandrede til Storbritannien og USA. Så galt kan det gå, når man ikke har kartofler!!

Kartoflen ankom til Danmark i 1719, og den blev som bekendt også hos os en vigtig del af den daglige kost. Et middagsmåltid uden kartofler (og sovs) var igennem årtier aldeles uhørt, ja nærmest utilladeligt!

Ordet kartoffel kommer fra ældre tysk Tartoffel. På ældre italiensk hed den Tartufolo en diminutiv af tartufo = trøffel, næppe på grund af dens ædelhed, snarere fordi også kartoflen findes under jorden. Tænk også i hvor mange sammenhænge ordet kartoffel anvendes: Man kan hyppe sine egne kartofler, en prekær sag er ”en varm kartoffel”, kartoffelkur, kartoffelferie, kartoffeltyskere (tysk indvandring især fra Baden Würtemberg til alheden ved Viborg i 1760), og Kartoffelrækkerne ved Sortedamssøen i København opført af Arbejdernes Byggeforening i 1881-82 på B&W-arbejdernes initiativ. Ak ja, kært barn har mange navne eller betydninger, skulle man måske snarere sige.

Til sidst en lille selvoplevelse: I 1972 var jeg på Mauritius, tropeøen midt i Det Indiske Ocean, som rejseleder for en gruppe danskere her iblandt en gartner. Foran hotellet stod en pragtfuld busk med hundredvis af skønne lilla blomster, og jeg spurgte den kyndige gartner om, hvad dette dog var for en eksotisk plante. Efter nogle sekunders betænkningstid kom det højst uventede svar: ”Jeg kender ikke det præcise navn, men den er formodentlig af kartoffelfamilien”!!

Og hvad ville livet være uden kartoffelmel? For slet ikke at nævne snaps og vodka!

Og så naturligvis til et par gode opskrifter, først en rigtig belgisk:

STOEMP AUX CAROTTES

6-10 gulerødder

3 løg

4 store kartofler

1 spsk smør

2-3 dl mælk

salt og peber

Skær gulerødder, løg og kartofler i grove stykker og kog dem til de er godt møre. Hæld vandet fra, mos hele herligheden, tilsæt smør, mælk og smag godt til med salt og peber. Server denne herlige mos med et drys persille, rigtig gode pølser og sennep.

Variationer: Erstat gulerødderne med f.eks.majroer, selleri eller anden rodfrugt. Det kunne også være rosenkål, spinat eller porrer, i sidstnævnte tilfælde undlades løgene.

* * * * *

STEGTE KARTOFLER MED PERSILLE OG HVIDLØG

1 kg små faste kartofler

1 bundt bredbladet persille

2-4 fed hvidløg

Oliven- eller rapsolie

Salt og peber

Vask kartoflerne, skræl dem ikke. Skær dem i halve på den lange led, og brun dem (evt. i flere omgange) på en pande med en smule olivenolie, salt og peber i nogle minutter. Hak persille og hvidløg og bland det med kartoflerne. Rør godt rundt, og hæld kartoflerne i et ildfast fad, som sættes i ovnen ved 200 grader i 20-30 minutter. Rør lidt i dem af og til. Hvilken duft!! Herligt til al slags stegemad, men måske især til lammekød.

* * * * *

...... der findes i 1000-vis af opskrifter!! I kogebøgerne, på nettet (f.eks. www.wikipedia.org, hvor jeg fandt 66!). Kig også på den danske www.kartofler.dk eller prøv på Google – det bare vælter ind – og husk at kartofler skal opbevares mørkt, luftigt og køligt ved 8-10 grader!

Har du en god opskrift med KARTOFLER eller andet godt??

Send mig en mail – se ovenfor!!