Køkkenskriveren i november

KØKKENSKRIVEREN.......... om mad og mere godt

Redaktør: Liselotte Thøgersen

e-mail: liselottethogersen@yahoo.com

blog: http:/kokkenskriveren.blogspot.com

Inspiration er ikke alene en god ting, men ganske uundværlig i tilværelsen. Hvad enten man maler, tegner, digter, rejser eller hvad man nu ellers gør, så er det dejligt at blive begejstret, stimuleret eller ligefrem åndeligt tilskyndet. Således kan man udlægge fremmedordbogens forklaring af fænomenet. Inspirationen kan komme mange steder fra: TV, radio, aviser, fortællinger, billeder, oplevelser med mennesker og i naturen. Det kan være en ubetydelighed, en nuance, en lille detalje eller et spørgsmål, en opfordring, som pludselig sætter noget igang. Således også for mig! I en gastronomisk spalte i en dansk avis, blev der henvist til den gode gamle ”Gyldendals Kogebog”, som jeg har stående i en udgave fra 1968!! Godt nok er den slidt, men det er helt ærligt længe siden, den er blevet brugt. Og det er, som det stod i artiklen, godt nok en skam, for der kan man finde de gode, gamle klassiske opskrifter både danske og udenlandske. Så jeg har lovet mig selv, at den kommer i brug igen, og måske vil den, og hvem ved måske også Frøken Jensen, give inspiration til kommende køkkenskriverier! En anden inspiration fik jeg forleden: Kan vi ikke få noget at vide, om de mange mindre kendte grøntsager, som bugner på hylderne i supermarkederne her i Belgien? Jamen, det er jo oplagt! Så her og i kommende numre af bladet, vil jeg gøre noget ved dette og finde andre spændende belgiske specialiteter frem, forhåbentlig til glæde. Lad mig starte med den rigtig belgiske:

JULESALAT, hedder i Frankrig ”endive”, i Belgien ”chicon/witloof”. Den kan spises rå eller tilberedt. Højsæsonen er fra april til oktober, men da den også kultiveres, kan den fås stort set hele året. Julesalat er temmelig rig på C- og B-vitaminer og indeholder tillige fibre og protein. Man fjerner de yderste blade og fjerner i bunden det midterste af stokken ved at lægge et lille kegleformet snit. Skyld den, men lad den ikke ligge i vand, for så bliver den endnu mere bitter. Den egner sig glimrende rå i salater f.eks. blandet med kogte rødbeder skåret i små tern og overhældt med en sennepsvinaigrette: Olivenolie, hvidvinseddike, sennep, salt pebber og en anelse sukker. En anden variation er at blande den med appelsinstykker og valnødder. Her gør appelsinsaften det ud for dressing. En klassisk ret i Belgien er

Chicons au gratin – gratineret julesalat (3-4 personer)

6 julesalat

4 skiver kogt skinke

Til saucen:

50 g mel

50 g smør

½ liter mælk

100 g revet gruyère ost

Salt og pebber

Rengør julesalaten (se ovenfor). Læg dem et øjeblik i kogende vand med salt (blanchering), smelt lidt smør i en kasserolle, læg julesalaten i og lad den koge stilfærdigt i smørret i 8-10 minutter. Tag dem op og rul et stykke skinke om hver julesalat. Tilbered saucen som en bechamel og smag den godt til. Hæld halvdelen af saucen i et ildfast fad og læg skinke/julesalaten ovenpå. Hæld endelig resten af saucen over og drys med den revne ost . Læg lidt smørklatter på og gratiner retten i ovnen ved 200 grader til den er smukt gylden. Pas på den ikke bliver for mørk, så bliver osten bitter.

Majroe, som på fransk hedder ”navet” og vist nok ”raap” på flamsk, er en i dansk køkken ganske glemt grøntsag. Det er en rodfrugt, som regel hvid med lidt lilla pletter, men den findes også i en gul udgave. Da den indeholder svovl er den lidt svær at fordøje, derfor skal den tilberedes/koges. Indeholder C- og B-vitaminer. Nye majroer kan spises med skrællen på, ældre udgaver skal skrælles. Under alle omstændigheder bliver de hurtigt mørke efter skrælning, nøjagtig som kartofler. Her kommer en ægte fransk opskrift, som jeg tit tilbereder:

Mos af kartofler og majroer (4 personer)

500 g kartofler

500 g majroer

2 fed hvidløg

olivenolie

salt og pebber

Skræl kartofler og majroer, skær dem i mindre stykker, kom dem i en kasserolle sammen med hvidløgsfed, og hæld vand (uden salt) på, så det lige dækker. Kog under låg indtil rodfrugterne er møre, ca. 15-20 minutter. Hæld vandet fra, mos hele herligheden og kom et par spiseskefulde olivenolie i. Smag til med salt og pebber. En gang hakket perslille og/eller purløg gør ikke retten ringere.

Mosen er velegnet til alle kødretter, og husk at andre rodfrugter kan erstatte majroerne. Det være sig persille- eller pastinakrod eller gulerødder. MEN HUSK hvidløgsfeddene! Jeg kunne ikke drømme om at lave kartoffelmos uden!

Velbekomme!

Tidligere ”Køkkenskriver-opskrifter” kan læses på min ”blog” – se ovenfor!

Opskrifter og gode råd er altid velkomne, send en mail til mig – jeg glæder mig allerede!