Saturday, April 26, 2014
KØKKENSKRIVEREN
....... med ny inspiration
Redaktør: Liselotte Thøgersen
I denne udgave af Køkkenskriveren skal I have
et par gode (naturligvis!), og også lidt anderledes opskrifter, som af
forskellige grunde forekommer oplagte i denne tilstundende sommertid. En
opskrift på anderledes hakkebøffer, som er særdeles velegnede til grillen, og
en opskrift på et lidt anderledes stykke smørrebrød, som også kan passe ind som
start på en grill-middag, eller nydes som en god frokost-bid.
I marts måned var jeg på en spændende rejse
på Balkan, og der fik vi ved flere lejligheder serveret ”cevapcici”, små lækre pølseformede
”hakkedrenge”, som jeg er sikker på, både voksne og børn vil sætte pris på. Så
prøv dem næste gang der tændes op for havegrillen:
Cevapcici fra Balkan
200
g hakket lammekød (gerne lidt fedt)
400
g hakket oksekød
2-3
fed hvidløg
salt
og peber
1
tsk paprika
1
stort bundt hakket persille
Rør kødet med persille, salt og peber,
paprika og pres hvidløgene i. Ælt farsen godt sammen. Jeg kører det hele i
køkkenrobotten med kniv – det må gerne være fint hakket. Form farsen til
fingertykke pølser på 6-7 cm’s længde. Lad dem hvile køligt i ca. 1 time. Pensl
pølserne med olivenolie og steg dem på grillen i 6-8 minutter. Vend dem af og
til. De kan også steges i ovnens grill ca. 10 cm fra grillelementet (vend dem
af og til), eller for den sags skyld på en pande i en blanding af olie og smør.
Det klassiske tilbehør er simpelthen rå
hakkede løg og kulørte peberfrugter i strimler. Jeg serverede dem med tzaziki
og på anden dagen med små stegte kartofler. En god grøn salat er heller ikke at
foragte i denne sammenhæng. Det smager alt sammen herligt!
* *
* * * * *
En dag hvor jeg havde bagt et dejligt
rugbrød, fik jeg lyst til at kreere et stykke godt smørrebrød. Det bestod af
følgende:
Køkkenskriverens gode smørrebrød
Beregn
følgende pr. person:
1
skive rugbrød
lidt
god mayonaise
¼
moden avocado
½
hårdkogt æg
2
tskf rød kaviar
rå
løgringe
karse
til pynt
Smør rugbrødsskiven med et pænt lag
mayonaise, læg skiver af avocado på, derpå ægget i skiver, top med den røde
kaviar, løgringe og karse. Mængderne kan man jo selv bestemme og justere efter
lyst og behov. Som I kan se på billedet, ser det flot og farverigt ud, og så er
det tilmed sundt og smager himmelsk.
Køkkenskriveren holder ferie indtil september!
Jeg ønsker alle læserne en god, varm og solrig sommer!
- og som sædvanlig god appetit!
Friday, February 07, 2014
KØKKENSKRIVEREN marts 2014
KØKKENSKRIVEREN
...... med mere lækkert
Redaktør:
Liselotte Thøgersen
Nogen
siger der er for meget – andre siger der er for lidt – og nogen siger, at der
slet ikke skulle være noget! Og hvad er det så Køkkenskriveren bringer på banen?
Det handler om tv-programmer og naturligvis programmer om mad. I længden og
mængden er jeg enig i, at det kan blive for meget af det gode eller det onde,
men jeg mener bestemt også, at der er mad-programmer, som er værd at se på. De
kan være særdeles underholdende, vel især når den køkkenerfarne studievært er charmerende
at lytte til og se på – f.eks. James Price. Programmer, hvor der konkurreres
kan være spændende, især hvor køkken- og kogebegejstrede amatører deltager,
eller hvor for den sags skyld professionelle er med, som f.eks. BBC’s
”Masterchef”. Den originale BBC idé er nu eksporteret til adskillige andre
tv-stationer med mere eller mindre held, synes jeg. Et eller andet sted er den
britiske udgave bare mere enkel og ligetil. Og ja, jeg ser gerne madprogrammer,
for jeg skal jo indhente inspirationen til Køkkenskriveren et eller andet sted,
ikke sandt! Opskrifterne i programmerne kan man slå op på Internettet (en
guldgrube med millioner af opskrifter), så man behøver ikke længere sidde parat
med blok og blyant. Det jeg først og fremmest bider mærke i, er de små ofte vigtige
tips til behandling, tilberedning eller blanding af ingredienserne. Der kan man
lære meget, og derfor er jeg fan af mad-programmer. En af nedenstående
opskrifter stammer faktisk fra en af ”Spise med Price” programmerne. Vi spiser
ikke så meget fisk, men denne kunne jeg og ej heller min mand, som bestemt ikke
er fiskefan, stå for. Og så får I lige endnu et par lækre, nemme og hurtige
opskrifter beregnet til 4 personer,
så lad mig starte med mit bud på en forret:
Avocado salat
med små rejer
2 modne – ikke overmodne avocadoer
1 rødløg
saft af en citron
150 g rejer (jeg brugte de små grå)
8 vagtelæg eller 4 hønseæg
4 blade romainesalat til anretning
Kog
æggene til de er smilende. Køl dem af. Hak rødløget. Skær avocadoerne i smukke
tern og bland dem med løg og citronsaft smag til med salt og peber. Anret
portionsvis salaten på et romaineblad, læg rejerne smukt ved siden af sammen
med æggene skåret i halve eller kvarte. Det er nemt, ser delikatt ud, smager
godt og er vanvittig sundt. Hvad mere kan man forlange end et lille stykke brød
til.
* * * * * * *
En
robust salat er aldrig at foragte. Denne kan næsten gøre det ud for en frokost-
eller forret.
Spidskålssalat
½ spidskål
1 æble
1 rødløg
25 g solsikkekerner
kerner af et granatæble
Dressing af olivenolie, citronsaft,
sennep, salt og peber
Start
med at riste solsikkekernerne på en teflon pande under omrøring til de bliver
gyldne og køl dem af. Snit spidskålen fint, skær æblet i tynde både eller
firkanter, snit løget fint og pres kernerne ud af granatæblet, tilsæt
solsikkekerner og bland hele herligheden. Rør dressingen sammen og hæld den
over de gode sager. Den må meget gerne stå og trække en times tid, inden den
serveres. Granatæblet var nyt for mig, men det smager skønt og friskt, og det
pynter gevaldigt i salaten.
* * * * * * *
Og
her kommer så fisken – nemt og et rent lækkeri!
Smørstegte
søtungefilleter
8 pæne søtungefilleter *)
rigeligt smør
1 saftig citron
Lidt mel krydret med peber (salt se
nedenfor)
Drys
filleterne let med salt og lad dem stå i et kvarters tid (et James Price tip!).
Vend dem derefter i lidt mel tilsat peber. Brun smøret på panden og kom fisken
på. Steges i 2 minutter på hver side. Tilsæt eventuelt mere smør, og hæld
straks citronsaften på. Drys måske med lidt persille og spis f.eks. små kogte
kartofler. Jeg portionsanrettede filleterne på dampet spinat tilsat lidt
hvidløg og små grå rejer. Et rent festmåltid.
*)
søtunge er en temmelig dyr fisk, og filet af rødspætte kan naturligvis også
bruges. Tippet med at salte fisken først gør, at den, om jeg så må sige, sætter
sig en smule og bliver nemmere at håndtere.
HUSK at
Køkkenskriveren meget gerne vil have netop din yndlingsopskrift!!
Send mig en mail
– så kommer din opskrift med i bladet!
Friday, January 10, 2014
KØKKENSKRIVEREN for februar 2014
KØKKENSKRIVEREN
...... nu også med ”Gamle Niels”
Redaktør:
Liselotte Thøgersen
Et nyt år er så småt i gang. Her med
forårsagtige temperaturer, andre steder med isnende kulde. Stakkels
amerikanere. Ingen ved, hvad der venter os her af frostgrader og sne.
Forventningens glæde er jo den største, sagde en berømt dansk filosof.
Heldigvis længes dagene, og er himlen skyfri, kan man allerede glæde sig over
mere lys og stemningsfuld skumring. Her i huset har vi tradition for at mødes
netop i den blå time, hvor vi udveksler dagens oplevelser og gør klar til
kommende dages gøremål. Hyggeligt, men vi er jo også pensionister!
Til den mørke og kølige tid hører noget, der
varmer. Og jer, der kender til Køkkenskriverens udgydelser, ved at jeg har en
forkærlighed for grønsagssupper, som luner godt i en kold tid. Her får I en
meget nem og meget hurtig een af slagsen:
Courgettesuppe med Boursin-ost
5-600
g courgette i skiver
1
løg
1-2
fed hvidløg
1
spsk olivenolie
½ l
bouillon (grøntsags eller hønse)
75 g
Boursin-ost med hvidløg og urter (1/2 en af slagsen)
Skær løg og hvidløgsfed i skiver og svits dem
i olien ved svag varme – de må ikke brune. Tilsæt courgetteskiverne og lad dem
svitse med et par minutter under omrøring. Tilsæt bouillonen. Kom ikke for
meget vand ved, da courgetterne i sig selv indeholder betydelige mængder væske.
Man kan altid tilsætte mere vand senere. Lad suppen koge ca. 15 minutter til
courgetterne er bløde. Blend hele herligheden, tilsæt osten i små stykker og
smag til med salt og peber. Det smager overraskende godt. Byd gerne ristede
brødcroutoner eller blot et godt brød til.
* *
* * * * *
Grønsager er jo virkelig en herlig ting. Fik
jeg valget mellem ikke mere kød eller ikke flere grønsager, valgte jeg det
sidste. Man kan gøre så mange ting med de sunde sager, som kød, efter min
mening slet ikke lever op til. Derfor er vore hjemlige måltider ofte og i høj
grad præget af grønt i alle afskygninger. I fryseren har jeg blandt andet altid
fine ærter (glimrende til suppe og salater), grønne bønner og rosenkål, som
smagfuldt tilbehør til det kød, der trods alt dukker op på tallerkenen.
Bladspinat i frosne kugler hører også med på mit lager, ikke mindst fordi det
kan bruges i mange forskellige sammenhænge. Forleden fremtryllede jeg denne
dejlige tærte, som findes i en lille fransk kogebog, som jeg for mange år siden
fik af en tidligere arbejdskollega.
Quiche aux Epinards
1
tærtebund (købt eller din egen)
150
røget bacon
5
pænt store skalotteløg
3 æg
½ dl
mælk eller fløde
500
g frosne spinatkugler
100
g revet comté eller emmenthaler (ost!)
15 g
smør
muskatnød,
salt og peber
Optø spinatkuglerne og pres mest mulig vand
ud af den. Hak spinaten groft. Skær bacon i små bidder og hak skalotteløgene. Svits
bacon og løg i en lille smule smør til de er let gyldne. I en skål piskes
æggene sammen med mælk/fløde og krydderier – tilsæt den hakkede spinat. Læg
dejen i en tærteform, prik med en gaffel og fordel bacon-løg blandingen på
bunden. Hæld aggeblandingen over og strø tilsidst osten over. Bages i en 200 g
varm ovn i ca. 40 minutter. Server en dejlig salat til.
* *
* * * * *
OG
SÅ TIL ”GAMLE NIELS”, og nej det er ikke min mage det handler om!
Derimod opskriften på en rigtig vinter-varmer-bitter, som kunne minde om en
særlig kendt dansk bitterdram – I ved sikkert hvilken. Susanne og Peter
Lindvald synes, vi skal være flere om at kende til denne skønne recept, så her
kommer den:
”Gamle Niels”
1
liter vodka (gerne den billigste)
5 cl
lunkent vand
4
spsk flydende honning
15
hele mandler
1
stor flækket vaniljestang
3
stk hel kardemomme
6 stk
kryddernelliker
1
stk muskatnød
10
sorte peberkorn
15
stk hel allehånde
1
glas med skruelåg til min. 1 liter
Opløs honningen i det lunkne vand og hæld det
sammen med vodkaen. Rør rundt, så det bliver godt blandet. Kom derefter alle
krydderierne i vodkaen og ryst det hele sammen. Lad den trække i 5 dage. Og så
formoder jeg at alle rester af krydderierne skal sigtes fra. Har man lyst kan
man lave 2 trækninger på krydderierne. Anden gang er trækketiden dobbelt, så må
man altså være lidt mere tålmodig. Go’ fornøjelse og skål!
Send gerne KØKKENSKRIVEREN din yndlingsopskrift – så
bliver hun rigtig fornøjet!
Tuesday, November 05, 2013
KØKKENSKRIVEREN for december 2013
KØKKENSKRIVEREN ....... især om
julemad!
Redaktør:
Liselotte Thøgersen
I
kender sikkert denne gamle Århus-historie: Hvorfor kan århusianerne ikke komme
ud ad døren i december? Det er (sæ’fø’li’) fordi julen står for døren! Og ja,
det gør den jo den jul. Endnu en gang skal vi begynde juleforberedelserne,
lytte til børnenes utålmodighed og se frem til en højtid i familiens skød.
Måske en hvid een af slagsen eller en ganske almindelig grå og halvvåd een.
Alligevel er det hyggeligt, når ilden blusser i pejsen, æbleskiverne bliver
vendt, juletræet båret ind, og gåsestegn måske til bag’ren sendt. De kendte
juesange begynder så småt at snurre i hovedet, og ja, der bliver travlt med at
finde de traditionelle jule-opskrifter frem. En glædelig jul skal det i hvert
fald lyde her fra Køkkenskriveren (en dag i november)!
MEN
måske har du slet ikke lyst til hverken æbleskiver eller gåsesteg eller for den
sags skyld den fede ris à l’amande! Så køkkenskriveren kommer her med et par
alternative opskrifter, sådan bare for at pirre jeres smagsløg. Så lad os starte
med en lidft anderledes jule-mandel-snack:
Salt-lakrids-mandler
200 g mandler med skind
3,5 spsk fransk havsalt eller anden
groft salt
2 dl vand
3 tskf lakridspulver * – gerne mere
Kog
vandet med salt, til saltet er opløst – det går ret hurtigt. Tilsæt mandlerne
og lad vandet koge op igen. Tag gryden fra varmen og lad det stå under låg i 15
minutter. Si vandet fra, og tør mandlerne let af med køkkenrulle eller i et
viskestykke. De skal være lidt våde. Fordel mandlerne jævnt på en bageplade
belagt med bagepapir, og drys dem godt
med lakridspulver. Sættes i ovnen ved 150 grader i 20 minutter. Køl dem af og
læg dem i en beholder med tætsluttende låg. Eller spis dem straks, pas på de er
vanedannende, men iøvrigt er mandler en meget sund spise – 15 om dagen siges at
være godt!
*
lakridspulver kan købes i Scanshop i Waterloo, og de har lovet at have rigeligt
på lager!
* * * * * * *
Flæskesteg
med rødkål er jo om noget en klassisk juleret, men også den kan få et twist –
se bare her!
Asiatisk
flæskesteg * (6 personer)
1,7-2 kg svinekam med grundigt ridset
svær
1 spsk stødt anis eller fennikelfrø
2 citrongræsstilke eller 10 limeblade
2 fed hvidløg
Salt og peber
Skær
sværen af stegen. Gnid kødet og bunden af sværen grundigt med anis, salt og
peber. Skær 2 cm bund og 4-5 cm top af citrongræsset, fjern evt. de yderste
blade og hak stilkene fint. Bruger du limeblade, hakkes de fint. Hak
hvidløsfedene fint. Fordel citrongræs og hvidløg på stegen og læg sværen på
igen. Læg stegen i et ildfast fad med bagepapir og sæt et stegetermometer i
stegen på det tykkeste sted. Sæt bradepanden i ovnen ved 225 grader (ikke
varmluft!) i 20-25 minutter, skru ned til 175 grader, og steg i 1-1,5 time til
termometeret viser 68 grader. Lad stegen hvile let tildækket og grill den lige
før servering, så sværene bliver sprøde. Hold godt øje med sværene hele tiden,
mens du griller! Hertil denne skønne og sunde salat:
Rødkål
marineret med ingefær og sesamolie
500 g fintsnittet rødkål
80 g porre i tændstiktynde stave
1 æble i bittesmå terninger
1 spsk skrællet og friskrevet ingefær
1,5 tsk mørk sesamolie
ca. 3 spsk friskpresset limesaft
ca. 2 tsk ahornsirop
salt
Kom
den snittede rødkål i en skål. Læg porrestavene i en anden skål og overhæld dem
med kogende vand, og lad dem trække i et minuts tid. Sigt vandet fra. Bland
rødkål, porre og æble og rør marinaden sammen af de øvrige ingredienser inden
den hældes over grøntsagerne.
*
Opskriften stammer fra en af Sonja Bocks og Tina Scheftelowitz’s herlige
kogebøger: ”Suveræne successer – greatest hits med ekstranumre” – alene titlen,
ikke sandt!
Og
til slut kan jeg ikke nære mig for at give jer denne herlige mandelkage, som
sagtens kan være et alternativ til ”ris à la mam”, som det hedder her i
familien.
Mandelkage med
bær
200 g sukker – evt. rørsukker
3 store æg
200 g fint malede mandler (mandelmel)
Creme
1,5 dl piskefløde
1,5 dl creme fraiche – den fede
1 spsk flormelis
1-2 tsk vaniljesukker
bær til pynt*
Pisk
sukker og æg sammen til en tyk creme. Vend mandelmelet i og hæld den i en
springform (24 cm), hvis bund er dækket med tilklippet bagepapir. Smør siderne
grundigt med smør eller olie. Bag kagen i 30-35 minutter ved 200 grader (160
grader i varmluftsovn). Lad kagen blive kold i formen på en rist.
Pisk
fløden stiv og rør den med de øvrige ingredienser. Når kagen er kold lægges den
på et smukt fad og overfladen dækkes med cremen – meget gerne dagen før
servering. Stil den koldt og pynt til sidst med bær efter ønske.
*
egentlig er det en sommeropskrift, hvor der bruges friske jordbær, men andre
frugter kan også bruges – det kunne måske være afdryppede syltede kirsebær for
at blive i de danske juletraditionernes tegn.
Rigtig glædelig
jul, godt nytår og bon appétit!
KØKKENSKRIVEREN for december 2013
KØKKENSKRIVEREN ....... især om
julemad!
Redaktør:
Liselotte Thøgersen
I
kender sikkert denne gamle Århus-historie: Hvorfor kan århusianerne ikke komme
ud ad døren i december? Det er (sæ’fø’li’) fordi julen står for døren! Og ja,
det gør den jo den jul. Endnu en gang skal vi begynde juleforberedelserne,
lytte til børnenes utålmodighed og se frem til en højtid i familiens skød.
Måske en hvid een af slagsen eller en ganske almindelig grå og halvvåd een.
Alligevel er det hyggeligt, når ilden blusser i pejsen, æbleskiverne bliver
vendt, juletræet båret ind, og gåsestegn måske til bag’ren sendt. De kendte
juesange begynder så småt at snurre i hovedet, og ja, der bliver travlt med at
finde de traditionelle jule-opskrifter frem. En glædelig jul skal det i hvert
fald lyde her fra Køkkenskriveren (en dag i november)!
MEN
måske har du slet ikke lyst til hverken æbleskiver eller gåsesteg eller for den
sags skyld den fede ris à l’amande! Så køkkenskriveren kommer her med et par
alternative opskrifter, sådan bare for at pirre jeres smagsløg. Så lad os starte
med en lidft anderledes jule-mandel-snack:
Salt-lakrids-mandler
200 g mandler med skind
3,5 spsk fransk havsalt eller anden
groft salt
2 dl vand
3 tskf lakridspulver * – gerne mere
Kog
vandet med salt, til saltet er opløst – det går ret hurtigt. Tilsæt mandlerne
og lad vandet koge op igen. Tag gryden fra varmen og lad det stå under låg i 15
minutter. Si vandet fra, og tør mandlerne let af med køkkenrulle eller i et
viskestykke. De skal være lidt våde. Fordel mandlerne jævnt på en bageplade
belagt med bagepapir, og drys dem godt
med lakridspulver. Sættes i ovnen ved 150 grader i 20 minutter. Køl dem af og
læg dem i en beholder med tætsluttende låg. Eller spis dem straks, pas på de er
vanedannende, men iøvrigt er mandler en meget sund spise – 15 om dagen siges at
være godt!
*
lakridspulver kan købes i Scanshop i Waterloo, og de har lovet at have rigeligt
på lager!
* * * * * * *
Flæskesteg
med rødkål er jo om noget en klassisk juleret, men også den kan få et twist –
se bare her!
Asiatisk
flæskesteg * (6 personer)
1,7-2 kg svinekam med grundigt ridset
svær
1 spsk stødt anis eller fennikelfrø
2 citrongræsstilke eller 10 limeblade
2 fed hvidløg
Salt og peber
Skær
sværen af stegen. Gnid kødet og bunden af sværen grundigt med anis, salt og
peber. Skær 2 cm bund og 4-5 cm top af citrongræsset, fjern evt. de yderste
blade og hak stilkene fint. Bruger du limeblade, hakkes de fint. Hak
hvidløsfedene fint. Fordel citrongræs og hvidløg på stegen og læg sværen på
igen. Læg stegen i et ildfast fad med bagepapir og sæt et stegetermometer i
stegen på det tykkeste sted. Sæt bradepanden i ovnen ved 225 grader (ikke
varmluft!) i 20-25 minutter, skru ned til 175 grader, og steg i 1-1,5 time til
termometeret viser 68 grader. Lad stegen hvile let tildækket og grill den lige
før servering, så sværene bliver sprøde. Hold godt øje med sværene hele tiden,
mens du griller! Hertil denne skønne og sunde salat:
Rødkål
marineret med ingefær og sesamolie
500 g fintsnittet rødkål
80 g porre i tændstiktynde stave
1 æble i bittesmå terninger
1 spsk skrællet og friskrevet ingefær
1,5 tsk mørk sesamolie
ca. 3 spsk friskpresset limesaft
ca. 2 tsk ahornsirop
salt
Kom
den snittede rødkål i en skål. Læg porrestavene i en anden skål og overhæld dem
med kogende vand, og lad dem trække i et minuts tid. Sigt vandet fra. Bland
rødkål, porre og æble og rør marinaden sammen af de øvrige ingredienser inden
den hældes over grøntsagerne.
*
Opskriften stammer fra en af Sonja Bocks og Tina Scheftelowitz’s herlige
kogebøger: ”Suveræne successer – greatest hits med ekstranumre” – alene titlen,
ikke sandt!
Og
til slut kan jeg ikke nære mig for at give jer denne herlige mandelkage, som
sagtens kan være et alternativ til ”ris à la mam”, som det hedder her i
familien.
Mandelkage med
bær
200 g sukker – evt. rørsukker
3 store æg
200 g fint malede mandler (mandelmel)
Creme
1,5 dl piskefløde
1,5 dl creme fraiche – den fede
1 spsk flormelis
1-2 tsk vaniljesukker
bær til pynt*
Pisk
sukker og æg sammen til en tyk creme. Vend mandelmelet i og hæld den i en
springform (24 cm), hvis bund er dækket med tilklippet bagepapir. Smør siderne
grundigt med smør eller olie. Bag kagen i 30-35 minutter ved 200 grader (160
grader i varmluftsovn). Lad kagen blive kold i formen på en rist.
Pisk
fløden stiv og rør den med de øvrige ingredienser. Når kagen er kold lægges den
på et smukt fad og overfladen dækkes med cremen – meget gerne dagen før
servering. Stil den koldt og pynt til sidst med bær efter ønske.
*
egentlig er det en sommeropskrift, hvor der bruges friske jordbær, men andre
frugter kan også bruges – det kunne måske være afdryppede syltede kirsebær for
at blive i de danske juletraditionernes tegn.
Rigtig glædelig
jul, godt nytår og bon appétit!
Wednesday, October 16, 2013
KØKKENSKRIVEREN nov. 2013 - Supplement
CARBONADES FLAMANDES eller på dansk
FLAMSKE KARBONADER – en forklaring
********************************************************************
De små epistler, som Køkkenskriveren
bedriver, er faktisk først og fremmest skrevet til læsere af Den Danske Klub’s
blad i Belgien. Så når jeg skriver, at man bare skal sige ”carbonades” til
slagteren her i landet, så ved han 100% sikkert, hvad det drejer sig om. Beder
man om kød til karbonader i Danmark, er det jo noget ganske andet, nemlig de
gode gammeldags panerede kalve-hakkebøffer, men det er altså ikke det man skal
bruge.
Man skal bede om: Okseklump, bov
eller tykkam udskåret i stykker på 80-100 gram. Slagteren vil sikkert gerne
gøre det, ellers er det jo nemt at gøre selv. Det er meget magert kød, og det
vigtige er selvfølgelig, at kødet skal kunne tåle at simre i et par timer.
Hvilken øl? En mørk øl kan anbefales,
og det behøver ikke være belgisk øl – en dansk kan gøre det.
ER RETTEN NU OGSÅ HELT BELGISK?
Nej, faktisk ikke. Den er også fransk
nemlig fra den franske region La Flandre, som geografisk hænger sammen med
belgisk Flandern, altså en grænseoverskridende egn ude vest på.
Den store Larousse Gastronomique har
denne beskrivelse: Flamsk specialitet med oksekød, løg og øl. Ordet carbonades kommer fra italiensk carbonata, som egentlig betyder ”grillet
på kul”.
SÅ BLEV VI SÅ KLOGE! I hvert fald er
det en skøn ret, og så kan den tilberedes i god tid.
Gryderetter bliver altid
bedre af at stå fra den ene dag til den næste. Man kan også fryse den ned. Det
gør jeg op til jul, for vi har nemlig tradition for at få retten
Lillejuleaften. Og desserten er den klassisk fransk-belgiske ”Bûche de Noël”
(juletræstamme) enten som kage eller is – vi foretrækker den af is, og den
leveres af vor dejlige lokale bager/konditor Demaret! Juleaften er på dansk
maner – sådan deler man sol og vind lige.
BON APPETIT! Og
1000 tak for den store interesse for mine opskrifter!
KNUS FRA KØKKENSKRIVEREN
Tuesday, October 15, 2013
KØKKENSKRIVEREN november 2013
KØKKENSKRIVEREN
......... ISÆR OM MAD
Redaktør:
Liselotte Thøgersen
Blog
med nogle tidligere opskrifter:
Er
man ny i Belgien (og det er der måske nogle læsere, der er) vil man hurtigt
opdage, at Belgien er meget mere end EU, Manneken Pis, øl og pommes fritter!
Belgien er et land, som gemmer på mange spændende oplevelser og ikke mindst overraskelser.
Bruxelles er en by som summer af liv, og det især fordi så mange nationaliteter
har slået sig ned her for en kortere eller længere periode. Det kan man også
aflæse på de mange livlige markeder (der er garanteret også et eller flere, der
hvor du bor) og i de mange gode supermarkeder, som bugner af varer. Er man til
god mad og til fødevarer af virkelig god kvalitet, så er Belgien stedet. Det
siges, at selv franskmændende må tage til Belgien for at få et virkelig godt
måltid. Det er vel en kompliment!
Der
findes naturligvis et ægte belgisk køkken, og det er heller ikke at kimse ad.
Derfor får I her et par klassiske retter, som jeg er sikker på i vil synes om.
Så lad dette være en lille introduktion til Belgiens kulinariske glæder.
Les carbonnades
flamandes – 4 personer
1 kg oksekød til ”carbonnades”
(slagteren kender alt til det)
3 store løg
50 g smør
1 tyk skive landbrød (uden kerner)
Dijon-sennep
2-3 stilke frisk timian
1 laurbærblad
1 mørk øl – f.eks. Leffe Brune + vand
2 stk sukker
Salt og peber
Skær
kødet i stykker på 80-100 g eller få slagteren til det. Skær løgene i skiver.
Smelt og brun smøret i en stor stegegryde, og steg løgene til de er let gyldne.
Tilsæt kødet og brun dem med løgene. Krydr med salt og peber. Smør landbrødet
med et godt lag sennep og læg det oven på kødet (det jævner saucen). Hæl øl og
vand på, så det lige dækker og kom timiankviste og laurbærblad i. Kog op, kom
låg på gryden, og lad herlighederne simre ved svag varme i ca. 2 timer. Rør af
og til og tilsæt mere øl eller vand om nødvendigt. Lige før servering tilsættes
2 stykker sukker. Traditionelt serveres gode pommes fritter til, kogte små
kartofler eller ovnstegte ditto kan også gøre det. Til eller efterfølgende (på
god fransk maner) en skål grøn salat med en god vinaigrette – et voila et
herligt belgisk måltid!
* * * * * * *
En
anden helt klassisk ret er salaten ”Frisée au lardons”, som kan serveres som
forret eller udgøre et let frokostmåltid i sig selv.
Frisée salat med
røget flæsk
1 frisée salat
150 g røget flæsk
1 spsk smør
100 g valnødder
2 spsk vineddike
Salt og peber
evt. 75 g roquefort ost
Skyl
salaten, tør den godt af og skær den i strimler. Det røgede flæsk skæres i
terninger (lardons) som steges gyldne i smørret. Hak valnødderne groft og hæld
dem i salaten sammen med flæsketerningerne og væden som følger med. Kog hurtigt
panden af med vineddike (gerne rød balsamico) tilsæt salt og peber og hæld det
over salaten til sidst. Bland godt og kom osten ovenpå i småbidder. Serveres
med et godt brød.
Velbekomme og BON APPETIT!
HUSK at Køkkenskriveren altid ønsker
sig ny inspiration! Så har du en opskrift, som du har lyst til at dele med os
andre, så mail den til mig, så kommer den med her. På forhånd tak!!
Sunday, September 01, 2013
KØKKENSKRIVEREN for september 2013
KØKKENSKRIVEREN
....... især om mad!
Redaktør: Liselotte Thøgersen
Blog med nogle tidligere opskrifter:
Vi er gået ind i årets niende måned, og Køkkenskriveren
barsler her med den kommende sæsons første artikel! Jeg har resideret i Danmark
de sidste 3 måneder og har nydt den fabelagtige sommer ved havet eller ved
forskellige have, kan jeg faktisk sige. Udsigt til Sejrøbugten fra sommerhuset,
vandreture ved Kattegat, Skagerak og Vesterhavet, og ikke at forglemme bugter,
vige og fjorde omkring Sydsjællands kyster. Og inden jeg vender tilbage til
Rixensart og Genvalsøen, når jeg et krydstogt på Østersøen. Så jeg har fået min
”havtrang” mere end tilfredsstillet, for jeg må indrømme, at det eneste jeg
savner i Belgien er havet omkring Danmark – den belgiske kyst kan ikke leve
helt op til den danske.
Således inspireret får I hermed en superlækker fiskeret.
Tag dig tid til at lave spyddene, det er faktisk ret hyggeligt, og en glæde at
se, hvor smukt de præsenterer sig.
Fiskespyd
med havtaske og bacon
1
havtaskefilet på 800 g (lotte på fransk)
2
tykke skiver røget bacon/flæsk
1
stor rød eller grøn peberfrugt
1-2
løg
2
spsk olivenolie
1 dl
tør hvidvin
5 dl
piskefløde
Skær fileten i 16 smukke firkanter. Skær flæskeskiverne i
8 stykker. Tøm peberfrugten for kerner og skær den i 12 pæne firkantede
stykker. Skær løgene i mindre både. Sæt alle ingredienserne på 4 spyd (bruger
man træspyd, skal de lægges i vand først, ellers brænder de) – start og slut
med peberfrugten, den holder godt sammen på tingene. Steg spyddene på en stor
pande i olien for højt blus i et par minutter på to sider og læg dem så i et
ildfast fad. Kog panden af med hvidvin og tilføj piskefløden, smag til med salt
og peber, lad det koge op og hæld så saucen over spyddene. Sæt fadet i ovnen
ved 200 grader i ca. 20-25 minutter indtil saucen er tyknet og let gylden.
Server omgående f.eks med safrangul rispilaf og lad en frisk grøn salat følge
efter. Det er lækkert.
Under en dejlig frokost på Skagens Gren fik jeg lokket
opskriften på denne fyldige klassiske salat ud af vore gode venner fra
Frederikshavn; den rækker til 3-4 personer.
Fransk
bondesalat
100
g bacon i terninger
100
g emmentaler-ost i tern
100
g letkogte grønne bønner
2-3
tomater i både
¾
hovedsalat
50 g
brødcroutoner
50 g
sorte oliven
1
bdt purløg
2-3
blødkogte æg til pynt
Dressing
½ dl
olivenolie
2
spsk balsamico
1
spsk akaciehonning
saft
af en halv citron el. appelsin
salt
og peber
Rist bacon-terningerne sprøde på en pande og lad dem
dryppe og køle af på et stykke køkkenrulle. Skær tomater i både. Bland
emmentaler, bacon, grønne bønner og tomat med salatbladene brækket i mindre
stykker. Hæld dressingen over salaten lige inden servering, drys med oliven og
brødcroutoner og pynt op med purløg og æg i halve. Server evt. dressingen ved
siden af, så man selv kan bestemme mængden. Og på trods af croutonerne kunne
man godt fristes til at byde et godt brød til!
Køkkenskriveren
ønsker sig altid gode opskifter – så send mig en mail!
BON
APPETIT OG VELBEKOMME!