KØKKENSKRIVEREN for Januar 2011
KØKKENSKRIVEREN ......... om mad og andet godt
Redaktør: Liselotte Thøgersen
E-mail: liselottethogersen@gmail.com
Blog med tidligere opskrifter:
http://kokkenskriveren.blogspot.com
Ekspedit, ekspres, gesvindt, med lynets fart, i løbet af nul komma fem, lynsnar, rapid, i en ruf, tjep eller i musikkens verden allegretto! Blot nogle af de talrige synonymer for ordet ”hurtig” eller ”fast” på godt engelsk. I har sikkert gættet det, Køkkenskriveren starter det nye år med en rap omgang skriveri om ”Fast Food”, lidt om historien og oprindelsen af fænomenet. At vi ikke skal spise for meget af det, ved vi alt om. Alligevel er emnet et par ord værd, og denne måneds opskrifter er ikke at sammenligne med hverken ”hamburger” eller ”hot dog” – derimod er de hurtige.
Lad mig starte flyvende med at fastslå, at ”fast food” overhovedet ikke er noget nyt. Det eksisterede allerede i oldtiden hos de gamle grækere, og romerne gik heller ikke lynhurtigt af vejen for at indtage det. Det var ganske enkelt sådan, at de fleste helt almindelige mennesker ikke havde et køkken. Derfor trivedes gadesalget både i Athen og Rom. I sidstnævnte by kunne man bl.a. nyde grød med fiskesauce. Også kopterne i det gamle kristne Egypten spiste gadens mad nemlig datidens falafel: friturestegte kugler af bønner. Langs Europas pilgrimsruter, hvor pilgrimmene hastede mod f.eks. Santiago di Compostella, blev der solgt ”fast food”, ofte det rene hundeæde, men lidt kvik tilsætning af stærke krydderrier fik det til at glide hastigt ned.
Nå, men vi må med stormskridt tilbage til nutiden. Hvorfor hedder en hamburger egentlig en hamburger? Jeg har læst følgende: I 1850’erne sejlede mange jøder til Amerika fra Hamburg. Rejsemaden var stegte kødboller med masser af salt og krydderier, som sikrede lang holdbarhed. I New York blev bollerne populære under betegnelsen ”stegt som i Hamburg”!
Nå, jeg iler videre med Storbritanniens ”fish & chips” mani. Den opstod samtidig med trawler-fiskeriet i midten af det 19. århundrede, og fisken blev tilberedt på kajen.
Siden har der været fart i udviklingen af ”fast food” nu er det ikke længere bare hot dogs og hamburgere. Idag er det Kentucky-kyllinger, italienske pizzaer, mellemøstlige falafel og pitabrød, kinesiske nudler og ikke at glemme i al denne hast ”frites”med mayonaise i Belgien.
Lige i skyndingen til allersidst historien on den japanske sushi. I 1923 blev Tokyo ramt af et forfærdeligt jordskælv. Restauranterne kunne ikke tilberede maden i de ødelagte køkkener, og derfor drog japanske kokke i en fart ud på gaderne med små rullende boder med rå fisk. Det er vel en rigtig kvik ”fast food” historie eller hvad?
Og så hastigt videre til opskrifterne. Vi starter med en herlig salat, som jeg for længe siden fik tilsendt fra Inger Vilsøe. Her kommer den:
HØVLET GULERODSSALAT (8 personer)
I kg gulerødder
frisk ingefær efter behov og lyst
godt med bredbladet persille
Dressing:
1 dl olivenolie
1 dl hvid balsamico eddike
4 fed hvidløg - finthakkede
cayennepeber og sukker efter smag
Skræl og høvl gulerødderne og ingefæren. Læg rødderne på et fladt fad, drys med ingefær, hæld dressinger over og pynt med masser af hakket persille.
Salaten kunne sagtens følges med denne herlige tærte, som jeg opsnappede fra en italiensk kok på fjernsynet:
TÆRTE MED ARTISKOK, SPINAT OG ROQUEFORT
1 stk. tærtebund af mørdej (din egen eller supermarkedets)
350 g frisk spinat
1 ds. artiskokbunde eller hjerter
1 stort løg i halve ringe
3 æg
2,5 dl mælk eller fløde
50-75 g roquefort
lidt olivenolie
Varm olien let på en pande, tilsæt løget og lad det blive gennemsigtigt, tilsæt så den friske og renvaskede spinat. Lad spinaten falde sammen, smag til med salt og peber. Hæld vandet fra artiskokkerne og skær dem i mindre stykker. Hæld evt. vand fra spinat-løg-blandingen, og bred den ud på tærtebunden sammen med artiskok-stykkerne. Pisk æg og mælk sammen med lidt salt og peber. Hæld det over grønsagerne og smuldr tilsidst roquefort-osten over. Ind i ovnen på midterrillen ved 180 grader i godt en halv time.
Til allersidst en hurtig og nem opskrift på knækbrød, som jeg har fra en god veninde i Frederikshavn. Deres 10-årige drenge-barnebarn elsker at lave det!
Nemt knækbrød
1 dl af hver af følgende:
Havregryn, sesamfrø, hørfrø, solsikkekerner og græskarkerner
3 dl hvedemel
2 dl vand
1,25-1,5 dl olie (dejen skal nemt kunne rulles ud)
1 tsk. bagepulver
2 tsk. fint salt
Rør alle herlighederne sammen, og del dejen i 2 portioner Hver portion rulles ud mellem 2 stykker bagepapir, så den fylder en bageplade. Træk det øverste stykke papir af og skær dejen for, hvor den skal knækkes. Bages ved 175 grader i varmluftsovn i ca. 20 minutter. Afkøles på en bagerist og opbevares i en kagedåse.
Send mig gerne din yndlingsopskrift – en mail er nok – så bliver jeg og andre glade!
Se adressen ovenfor!
Redaktør: Liselotte Thøgersen
E-mail: liselottethogersen@gmail.com
Blog med tidligere opskrifter:
http://kokkenskriveren.blogspot.com
Ekspedit, ekspres, gesvindt, med lynets fart, i løbet af nul komma fem, lynsnar, rapid, i en ruf, tjep eller i musikkens verden allegretto! Blot nogle af de talrige synonymer for ordet ”hurtig” eller ”fast” på godt engelsk. I har sikkert gættet det, Køkkenskriveren starter det nye år med en rap omgang skriveri om ”Fast Food”, lidt om historien og oprindelsen af fænomenet. At vi ikke skal spise for meget af det, ved vi alt om. Alligevel er emnet et par ord værd, og denne måneds opskrifter er ikke at sammenligne med hverken ”hamburger” eller ”hot dog” – derimod er de hurtige.
Lad mig starte flyvende med at fastslå, at ”fast food” overhovedet ikke er noget nyt. Det eksisterede allerede i oldtiden hos de gamle grækere, og romerne gik heller ikke lynhurtigt af vejen for at indtage det. Det var ganske enkelt sådan, at de fleste helt almindelige mennesker ikke havde et køkken. Derfor trivedes gadesalget både i Athen og Rom. I sidstnævnte by kunne man bl.a. nyde grød med fiskesauce. Også kopterne i det gamle kristne Egypten spiste gadens mad nemlig datidens falafel: friturestegte kugler af bønner. Langs Europas pilgrimsruter, hvor pilgrimmene hastede mod f.eks. Santiago di Compostella, blev der solgt ”fast food”, ofte det rene hundeæde, men lidt kvik tilsætning af stærke krydderrier fik det til at glide hastigt ned.
Nå, men vi må med stormskridt tilbage til nutiden. Hvorfor hedder en hamburger egentlig en hamburger? Jeg har læst følgende: I 1850’erne sejlede mange jøder til Amerika fra Hamburg. Rejsemaden var stegte kødboller med masser af salt og krydderier, som sikrede lang holdbarhed. I New York blev bollerne populære under betegnelsen ”stegt som i Hamburg”!
Nå, jeg iler videre med Storbritanniens ”fish & chips” mani. Den opstod samtidig med trawler-fiskeriet i midten af det 19. århundrede, og fisken blev tilberedt på kajen.
Siden har der været fart i udviklingen af ”fast food” nu er det ikke længere bare hot dogs og hamburgere. Idag er det Kentucky-kyllinger, italienske pizzaer, mellemøstlige falafel og pitabrød, kinesiske nudler og ikke at glemme i al denne hast ”frites”med mayonaise i Belgien.
Lige i skyndingen til allersidst historien on den japanske sushi. I 1923 blev Tokyo ramt af et forfærdeligt jordskælv. Restauranterne kunne ikke tilberede maden i de ødelagte køkkener, og derfor drog japanske kokke i en fart ud på gaderne med små rullende boder med rå fisk. Det er vel en rigtig kvik ”fast food” historie eller hvad?
Og så hastigt videre til opskrifterne. Vi starter med en herlig salat, som jeg for længe siden fik tilsendt fra Inger Vilsøe. Her kommer den:
HØVLET GULERODSSALAT (8 personer)
I kg gulerødder
frisk ingefær efter behov og lyst
godt med bredbladet persille
Dressing:
1 dl olivenolie
1 dl hvid balsamico eddike
4 fed hvidløg - finthakkede
cayennepeber og sukker efter smag
Skræl og høvl gulerødderne og ingefæren. Læg rødderne på et fladt fad, drys med ingefær, hæld dressinger over og pynt med masser af hakket persille.
Salaten kunne sagtens følges med denne herlige tærte, som jeg opsnappede fra en italiensk kok på fjernsynet:
TÆRTE MED ARTISKOK, SPINAT OG ROQUEFORT
1 stk. tærtebund af mørdej (din egen eller supermarkedets)
350 g frisk spinat
1 ds. artiskokbunde eller hjerter
1 stort løg i halve ringe
3 æg
2,5 dl mælk eller fløde
50-75 g roquefort
lidt olivenolie
Varm olien let på en pande, tilsæt løget og lad det blive gennemsigtigt, tilsæt så den friske og renvaskede spinat. Lad spinaten falde sammen, smag til med salt og peber. Hæld vandet fra artiskokkerne og skær dem i mindre stykker. Hæld evt. vand fra spinat-løg-blandingen, og bred den ud på tærtebunden sammen med artiskok-stykkerne. Pisk æg og mælk sammen med lidt salt og peber. Hæld det over grønsagerne og smuldr tilsidst roquefort-osten over. Ind i ovnen på midterrillen ved 180 grader i godt en halv time.
Til allersidst en hurtig og nem opskrift på knækbrød, som jeg har fra en god veninde i Frederikshavn. Deres 10-årige drenge-barnebarn elsker at lave det!
Nemt knækbrød
1 dl af hver af følgende:
Havregryn, sesamfrø, hørfrø, solsikkekerner og græskarkerner
3 dl hvedemel
2 dl vand
1,25-1,5 dl olie (dejen skal nemt kunne rulles ud)
1 tsk. bagepulver
2 tsk. fint salt
Rør alle herlighederne sammen, og del dejen i 2 portioner Hver portion rulles ud mellem 2 stykker bagepapir, så den fylder en bageplade. Træk det øverste stykke papir af og skær dejen for, hvor den skal knækkes. Bages ved 175 grader i varmluftsovn i ca. 20 minutter. Afkøles på en bagerist og opbevares i en kagedåse.
Send mig gerne din yndlingsopskrift – en mail er nok – så bliver jeg og andre glade!
Se adressen ovenfor!
0 Comments:
Post a Comment
<< Home